Denne sektion er egentlig ikke fuld af regler, men legendariske historier. Både hvordan de fortælles, og hvad der egentlig skete.
Tidsangivelsen er år i forhold til dommedag. Dommedag lå i julespilene 2013, og ragnEroks oprindelige spil startede i 2006. Der går 1 måned in-game mellem hvert spil, som så er ugentligt. Dvs. det oprindelige spil var i omkring år -26.
Den store sejr over de barbariske horder
De lumske orker havde samlet en hær på 40.000 og gik til angreb på en lille elverlandsby.
3 modige elvere stillede sig op med deres buer og skød alle orkerne døde i deres angreb.
Orkerne forsøgte at kravle over hinandens lig for at angribe.
Det eneste der var tilbage af dem var en 40 meter høj dynge af døde orker. En dynge der blødte i 30 dage.
125.000 år før Dommedag.
En patrulje af 10 orker gik igennem en kløft da de blev nedslagtet af 3 protoelveres pile. Én ork overlevede.
Skyggenatten (elver fortælling)
300.000 af de mørkeste skabninger angreb på en festaften. Næsten alle dæmonerne blev dræbt af Calaera, der med sin død sendte sit folk væk fra fastlandet og i sikkerhed.
100.000 år før Dommedag.
Alampes havde fundet frem til at sortelverne på Thyrien muligvis var i besiddelse af hans forsvundende sværd.
Derfor sendte Han 3 skyggedæmoner til den gamle verden, for at drive protoelverne til Thyrien, så de kunne nedkæmpe sortelverne dér, og finde sværet for Ham.
Dagen for angrebet var på elver årsdagen for "Den store sejr."
Emilia og kæmpefisken
100.000 år før Dommedag.
Den store elverkrig og den store fred
75.000 år før Dommedag.
Højelverne blev ved med at rykke ind i skoven for at fælde træer til at bygge med, og jage skovens dyr for føde. Skovelverne, der som deres forfædre er naturens beskyttere advarede dem og satte grænser for hvad højelevene måtte nær og i skovene.
Reglerne blev brudt af højelverne, og det ledte hurtigt til krig. I deres desparation fik højelverne påkaldt en dæmon, som de hver især ikke kunne overvinde eller fordrive. Først da de stod sammen kunne de med nød og næppe besejre dæmonen.
Elverne sluttede fred med hinanden, for den slags trussel kunne vel komme tilbage - og i årene efter blev en alliance af alle racer etableret "Ethuil" - ledet under højelveren B'nearth.
Sværdet i stenen
50.000 år før Dommedag.
Menneskene havde været i konstant kamp siden de blev skabt - hvilket ikke gav dem tid til at lede efter Alampes sværd.
For at skabe fred, satte Aigleh sit sværd i en sten, og fortalte menneskene, at den der kunne trække sværdet, ville blive hersker over alle andre mennesker.
Alampes skabte så det menneske der skulle kunne trække sværdet, en frisk sjæl med mægtige dæmoniske krafter. Barnet blev navngivet Lysbringeren af Efesos. I menneskets talte tunge blev det til Lucifer.
Alampes antog skiggelse af en gammel mand kaldet Merlin, og oplærte Lucifer, der i sin tid trak sværdet og blev en legendarisk konge.
Desværre forsvandt sværdet efter Lucifers død, det blev senere knækket og kendt som h.h.v. livets klinge og lysets sværd.
Den første vampyr
49.905 år siden. Et år efter Lysbringerens død ligger kongeriget i ruiner. Menneskene slås mod hinanden igen men som stater, frem for små klaner.
En desperat gruppe, ledet af dødemaneren Betty Surazal, beslutter sig for at forsøge at genoplive den gamle konge så han atter kan lede menneskene i med sin visdom.
Den dæmoniske side af Lucifers sjæl overtager kontrollen og ingen af de tilstedeværende overlever.
En aftale med døden
4.400 år før Dommedag. Efesos tænkte at nu måtte det vel være Hans tid til at lege lidt med de dødelige. I forklædning som menneske, tog Han sig en menneskelig brud, og fik en søn. Sønnen der blev navngivet Arcana de Nocte Caeli havde alle gudernes magier, men var dødelig som sin mor.
Denne halvgud blev utilfreds med sin status som dødelig, og rejste til dødsriget for at udfordre døden til en kamp. Døden tabte, og indgik en aftale med den mægtige magibruger, at han aldrig ville kunne dø, til gengæld skulle han glemme alle gudernes magier. Troldmanden accepterede men havde mistro til at Døden ville overholde sin aftale, og kastede derfor en mægtig besværgelse - hvis Døden tog ham, ville Dødsriget og Døden ophøre med at eksistere.
Da halvguden vendte tilbage til Livsriget, glemte han alle gudernes magier, og har siden søgt at lære alle Verdenens magier.